Forestillinger
5. FORESTILLING — LØRDAG DEN 25. FEBRUAR 2012
Det glade vanvid
– en djævelsk ond komedie
Verdenspremiere på en djævelsk ond komedie, ja det står der, så det må være ”Det Glade Vanvid”.
Ditte Gråbøl og Søren Østergaard spiller ægteparret i denne engagerede, dramatiske skilsmissekomedie, der er bygget over den kendte film ”The War Of The Roses” med Michael Douglas og Kathleen Turner i den uforglemmelige film.
Vi gifter os og lover at elske og ære i medgang og modgang, men det kan blive rigtig svært, når en skilsmisse står for døren efter 18 års ægteskab. Ondskaben flytter ind, og to skarpe advokater, spillet af Birgitte Raaberg og Michael Hasselflug, er med til at tilspidse sagen, så det bogstavelig talt bliver en kamp på liv og død.
Fire af vores kendte skuespillere giver den på alle tangenter, og i Vibeke Wredes instruktion er der fremkommet en forestilling, der ikke giver dig lyst til at forelske dig igen lige med det samme, altså i dem på scenen.
Instruktion: Vibeke Wrede
Medvirkende: Ditte Gråbøl, Søren Østergaard, Birgitte Raaberg og
Michael Hasselflug