Et CV over Danmark
– en C.V. Jørgensen cabaret
– en C.V. Jørgensen cabaret
– en C.V. Jørgensen-cabaret
Folkene bag nogle af de sidste 15 års succesfulde retrospektive cabaretter med kendte danske populær-kunstnere har slået sig sammen og fået tilladelse fra C.V. Jørgensen til at lave en cabaret over rock-poetens forunderlige univers.
Cabaretten skildrer Danmark gennem de sidste 50 år, med fokus på velfærdssamfundets faldgruber trods en akkumuleret velstand, der den dag i dag placerer Danmark som én af hovedaktørerne I Alle De Rigere Lande.
Vi kommer på en rejse fra Hotel Halleluja til Bellevue og beskuer Verden Fra Mit Vindue i selskab med både Entertaineren, Abonnenten, Johnny & Djiim, Elisabeth, Altmuligmanden og Morgendagens Stjerner – vi vil være På Gyngende Grund mens Det Regner I Mit Hjerte i Fraklip Fra Det Fjerne når Sæsonen Er Slut – og alt Til Skaberens Fulde Tilfredshed.
På scenen står skuespillerne Jesper Asholt og Jacob Morild, samt guitaristen, komponisten og kapelmesteren Lasse Schmidt og pianisten, komponisten og kapelmesteren Morten Wedendahl – og de fire står også i fællesskab for sammensætningen og det musikalske arrangement.
Med i skabelsen og på scenen:
Jesper Asholt, Lasse Schmidt,
Morten Wedendahl og Jacob Morild
*
Fotograf: Anders Hein
Layout: Muusmann Forlag
110 min. inkl. pause